Gode overvejelser
Vi anbefaler at I læser om, hvad det vil sige at være plejefamilie. Her er der en række overvejelser, I kan gøre jer.
At være plejefamilieTyper af godkendelse
For at blive plejefamilie skal du først godkendes. Der findes to måder at blive godkendt på:
- Generel godkendelse
- Konkret godkendelse
Hvordan foregår et godkendelsesforløb til konkret godkendelse?
1 af 5 steps
Oversigt over godkendelsesforløbet
Godkendelsesforløbet i forbindelse med godkendelse som slægts- og netværksplejefamilie består af en række mødeaktiviteter og et grunduddannelsesforløb.
Disse aktiviteter bidrager til at afklare og udvikle jeres personlige og familiemæssige kompetencer i forhold til arbejdet som plejefamilie.
Godkendelsesforløbet er grundlag for familieplejekonsulenternes beslutning om, hvorvidt du og din familie kan godkendes som plejefamilie.
Grundkursus for plejefamilier
I henhold til Serviceloven skal alle, der vil arbejde som plejefamilie, gennemgå et grundkursus som en del af godkendelsesforløbet. Det gælder også, når man godkendes som slægts- og netværkspleje.
Som generel godkendt plejefamilie, vil grundkursus være en del af godkendelsen, som Socialtilsynet udsteder.
Grundkursus for slægts- og netværksplejefamilier
Roskilde Kommune betaler grundkursus for slægts- og netværksplejefamilier. Vi har forskellige samarbejdspartnere, som udbyder dette kursus.
Grundkurset skal give jer den fornødne information og viden om det at være plejefamilie. Du kan læse mere om grundkurset her.
Har du en generel godkendelse fra en anden kommune?
Vi er altid glade for at komme i kontakt med nye, kompetente familier med energi og lys til arbejdet som plejefamilie.
Hvis du har en generel godkendelse fra en anden kommune og ønsker at samarbejde med Roskilde Kommune, vil vi bede dig sende en ansøgning som indeholder:
- Kopi af den generelle godkendelse
- Socialrapporten
- Et udfyldt oplysningskort
- Kopi af kursusbevis for gennemført Grundkursus for plejefamilier
- Såfremt I ikke er ledige, da angivelse af, hvornår I forventer at
kunne modtage et barn/en ung i døgnpleje eller aflastning.
Vi vil bede dig sende din ansøgning pr. mail til:
boernogunge@roskilde.dk, Att. Familieplejen - Ansøgning.