Plejefamiliens juridiske pligter og rettigheder

I har som plejeforældre ret til aktindsigt i jeres godkendelsessag efter Forvaltningslovens § 9. I har som plejeforældre ikke aktindsigt i jeres plejebarns sag. Barnets forældre og andre har ikke aktindsigt i jeres godkendelsessag.

Når et barn eller en ung anbringes hos jer i plejefamilie, er barnet eller den unge og familiens situation allerede gjort til en offentlig sag. Tavshedspligten er en paragraf i Forvaltningsloven, der sikrer borgerens rettigheder. Lovgivningen om tavshedspligt og udveksling af oplysninger skal sikre, at I som plejefamilie og andre i offentlig tjeneste kun udveksler fortrolige oplysninger om barnet/den unge og deres familie, når det er tilladt ifølge Forvaltningsloven og relevant for barnets/den unges sag. Det betyder, at du har tavshedspligt om fortrolige oplysninger om dit plejebarn og om barnets familie over for andre personer og myndigheder.

Andre personer kan f.eks. være din nære veninde. Andre myndigheder kan f.eks. være plejebarnets klasselærer (skolen). Fortrolige oplysninger må kun videregives ved samtykke fra den person de omhandler (forældremyndighedsindehaveren, når det drejer sig om børn). Samtykket skal også omfatte hvem oplysningerne må videregives til.

Fortrolige oplysninger er f.eks. oplysninger om de forhold der førte til barnets anbringelse, en bestemt sygdom hos barnet eller dets forældre. I langt de fleste situationer kan det aftales med plejebarnets forældre, at fortrolige oplysninger om barnet, som har betydning for barnets trivsel i skole, daginstitution m.v., kan videregives til relevante samarbejdspartnere.

Ved indgåelse af et plejeforhold underskriver plejefamilien en tavshedserklæring. Tavshedspligten ophører ikke ved ansættelsens ophør. Hvis du har spørgsmål omkring din tavshedspligt så kontakt din familieplejekonsulent.

I henhold til Servicelovens § 56 har plejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje ret og pligt til efteruddannelse i et omfang, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt. Endvidere har døgnplejefamilier ret og pligt til supervision i et omfang, der er tilpasset plejefamiliens behov. Omfanget af og indholdet i supervisionen skal med andre ord afspejle plejeopgavens karakter og den konkrete plejefamilies erfaring og behov. Udgangspunktet er, at begge plejeforældre modtager efteruddannelse og supervision. Det er døgnplejefamiliernes godkendende kommune, som skal sikre, at de modtager efteruddannelse og supervision.

56:

Når der er truffet afgørelse om at anbringe et barn eller ung i en almen, forstærket, specialiseret eller netværksplejefamilie jf. §43, skal den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for barnets eller den unges ophold hos plejefamilien jf. §9 og 9a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, sørge for, at plejefamilien under anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, og sikre, at plejefamilien modtager den fornødne supervision, rådgivning og vejledning i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.

Støtten til plejefamilien skal være intensiv i begyndelsen af anbringelsen, dvs. i det første år, plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig. Den intensive støtte skal som udgangspunkt være påbegyndt inden for anbringelsens første halve år, medmindre særlige hensyn til barnet eller den unge taler imod. I de tilfælde skal opstartsforløbet senest være gennemført inden for 1 år fra anbringelsestidspunktet. 

Støtten til plejefamilien skal ydes af en anden person end den, der aftaler honorering og andre vilkår med plejefamilien. 

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om supervision, rådgivning, vejledning og efteruddannelse af almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier, om omfanget af den intensive støtte i begyndelsen af en anbringelse, om plejefamiliernes pligt til at modtage den intensive støtte og om gennemførelse af kursus i det underliggende materiale til Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb forud for udbydelse af dette forløb til plejefamilier. 

Inden anbringende kommune træffer afgørelse om ændring af:

Samværsaftaler

Hjemgivelse

Ændret anbringelsessted

skal I som plejefamilie høres. I får ikke partstatus, men jeres udtalelse skal inddrages i beslutningsgrundlaget og tillægges passende vægt. I har ikke pligt til at udtale jer. Der er ikke formkrav til høringen af jer. Høringen kan ske skriftligt, via et møde eller via en telefonsamtale. Der er dog notatpligt for anbringende kommune. Jeres udsagn vil således indgå som en akt i barnets eller den unges sag. 

Samarbejde om kontakten til forældre, søskende og andre betydningsfulde relationer

Som plejefamilie skal I samarbejde med barnets/den unges forældre. I skal være med til at sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige på en måde, som er til barnets bedste. Det er kommunen, som tilrettelægger samværet. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Det betyder, at kommunen har pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. Ofte er det plejefamilien, som, gennem en jævnlig dialog med forældrene, informerer om barnets dagligdag.

Plejefamilier er personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, og det betyder, at I skal underrette kommunen, hvis I som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage:

1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11

2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller

3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.

Den skærpede underretningspligt omfatter også plejebarnets eventuelle søskende, som du som døgnplejefamilie eller aflastningsfamilie får kendskab til. Underret altid først din familieplejekonsulent, hvis du oplever situationer, som du har underretningspligt om og kontakt altid din familieplejekonsulent for råd og vejledning, hvis du er i tvivl.