Plejebarnets sag og juridiske rettigheder

I det følgende informerer vi kort om nogle centrale sagsbehandlingsskridt i plejebarnets sag, og om hvorledes det lovpligtige tilsyn med plejebarnet og opfølgningen på plejebarnets sag foregår.

Sagsbehandling af plejebarnets sag

Tryk på et punkt for at se detaljer.

Juridiske rettigheder

Serviceloven indeholder bestemmelser om børns og unges rettigheder i forhold til behandlingen af deres sag efter Servicelovens kapitel 11. Det vil sige det kapitel, der handler om særlig skøtte til Børn og Unge.

Barnets Reform (pr. 1. januar 2011) understreger børns og unges ret til at være aktiv medspiller i deres eget liv. Deres synspunkter skal inddrages og tillægges passende vægt, når myndigheden (kommunen) træffer beslutninger i forhold til barnets/den unges liv.

Væsentlige rettigheder

  • §5
    Inden der træffes afgørelser i en sag, der vedrører barnet/den unge skal der finde en samtale sted med barnet/den unge. Samtalen skal afpasses barnets alder og modenhed. Barnets/den unges synspunkter i forhold til en påtænkt foranstaltning skal beskrives, og den skal tillægges passende vægt.

 

  • §6
    Børn har ret til at lade sig bistå af andre på et hvilket som helst tidspunkt i sagens behandling.

 

  • §53
    Myndigheden skal sammen med barnet/den unge gøre en aktiv indsats for at finde en person fra barnets netværk eller familie, som kan tildeles en rolle som støtteperson. Støttepersonen deltager ikke i møder vedr. barnets sag, men har den opgave at give barnet mulighed for at vedligeholde relation til en nærtstående person, som kender barnet før, under og efter et anbringelsesforløb. Som plejefamilie skal du medvirke til, at en sådan relation vedligeholdes.

 

  • §95 stk. 4 jf. §156 stk. 5
    I forbindelse med opfølgning på handleplanen skal myndigheden (f.eks. sagsbehandler) tale med barnet alene på anbringelsesstedet. Barnet/den unge skal have mulighed for at udtale sig "frit" om sin trivsel på anbringelsesstedet og ønsker til fremtiden.

 

  • §145
    Børn over 12 år har ret til at klage over afgørelser, der træffes i deres sag. For eksempel afgørelser om anbringelse, hjemgivelse, samvær, valg af anbringelsesstedet, ændring af anbringelsesstedet, tvangsmæssige foranstaltninger.