Plejebarnets juridiske rettigheder

Serviceloven indeholder bestemmelser om børns og unges rettigheder i forhold til behandlingen af deres sag efter Servicelovens kapitel 11. Det vil sige det kapitel, der handler om særlig støtte til Børn og Unge.

Barnets Reform (pr. 1. januar 2011) understreger børns og unges ret til at være aktiv medspiller i deres eget liv. Deres synspunkter skal inddrages og tillægges passende vægt, når myndigheden (kommunen) træffer beslutninger i forhold til barnets/den unges liv.

I det følgende oplister vi nogle af de væsentligste rettigheder:

§ 48: Inden der træffes afgørelser i en sag, der vedrører barnet/den unge skal der finde en samtale sted med barnet/den unge. Samtalen skal afpasses barnets alder og modenhed. Barnets/den unges synspunkter i forhold til en påtænkt foranstaltning skal beskrives, og den skal tillægges passende vægt.

§ 48a: Børn har ret til at lade sig sig bistå af andre på et hvilket som helst tidspunkt i sagens behandling.

§ 68b stk. 4: Myndigheden skal sammen med barnet/den unge gøre en aktiv indsats for at finde en person fra barnets netværk eller familie, som kan tildeles en rolle som støtteperson. Støttepersonen deltager ikke i møder vedr. barnets sag, men har den opgave at give barnet mulighed for at vedligeholde relation til en nærtstående person, som kender barnet før, under og efter et anbringelsesforløb.

Som plejefamilie skal du medvirke til, at en sådan relation vedligeholdes. 

§ 70 stk. 2 jf § 148 stk. 1: I forbindelse med opfølgning på handleplanen skal myndigheden (f.eks. sagsbehandler) tale med barnet alene på anbringelsestedet. Barnet/den unge skal have mulighed for at udtale sig "frit" om sin trivsel på anbringelsesstedet og ønsker til fremtiden.

§ 167: Børn over 12 år har ret til at klage over afgørelser, der træffes i deres sag. For eksempel afgørelser om anbringelse, hjemgivelse, samvær, valg af anbringelsessted, ændring af anbringelsested, tvangsmæssige foranstaltninger.