Hvad er en integrationsfamilie?
Som integrationsfamilie kan jeres familie både være etnisk dansk eller have en anden etnisk baggrund end dansk. Kendetegnet for integrationsfamilier er, at de har en evne til at kommunikere på tværs af kulturer.
I skal have en grundlæggende viden og åbenhed over for andre kulturer og ikke mindst en bevidsthed om jeres kultur, normer og værdier.
Når man bliver plejefamilie for et barn – uanset etnisk baggrund – sker der en stor forandring i hverdagen. Det gælder både for jer som integrationsfamilie og for barnet eller den unge.
Udenlandsk forskning viser, at en større bevidsthed om og fokus på interkulturelle kompetencer hos integrationsfamilien kan reducere misforståelser og daglige konflikter.